Urterne i BellaForte er agerpadderok, rød vindrueskal, brændenælde og asiatisk vandnavle, der nærer og styrker huden indefra ved at tilføre en række vigtige mineraler som f.eks. silicium og bor. Samtidig forbedrer urteindholdet optagelsen af de mange næringsstoffer, så de får den optimale nærende og plejende effekt.
Produktet er velegnet til alle der vil holde deres hud, hår og negle sunde og velplejede. Samtidig styrker produktet forebyggelsen af almindelige aldringstegn og skavanker.
MultiForte - med ekstra højt B-vitamin
Multiforte er et let optageligt tilskud af 25 forskellige vitaminer og mineraler til dig, der gerne vil supplere kosten med et organisk multivitamin/mineralprodukt som del af en sund og forebyggende livsstil.
Ved dagligt indtagelse af GO ORGANIC MultiForte er du godt dækket ind. Indholdet af B-vitaminer er særligt højt, da de er vigtige for vores fordøjelse og balance samtidig med, at de styrker hår og negle.Samtidig får du en masse sunde urter: Agerpadderok, der med sit indhold af organisk silicium, gavner knogler, brusk og bindevæv. Rød vindrueskal gavner kredsløbet med den kraftige antioxidant resveratrol. Broccolispirer, der hører blandt de sundeste grøntsager pga. Deres indhold af sekundære plantestoffer. Brændenælde, der blandt andet virker basedannende. Desuden indeholder MultiForte en af de mest letoptagelige former for kalk, nemlig calciumcitrat samt kalium, som er et mineral som er med til at regulere kroppens syre/base balance, og som styrker vores knoglevæv.
LipoForte – med omega 7 og antarktisk fiskeolie
Fiskeolie nærer, fugter og revitaliserer vores hud og nærer kroppens celler. LipoForte består af naturlige fiskeolier, både essentielle og ikke essentielle, som er udvundet af koldtvandsfisk fanget ud for Antarktis. Desuden er produktet tilsat naturligt E-vitamin som antioxidant. LipoForte indeholder omega-3 fedtsyrer (DHA og EPA) samt fedtsyrerne omega-6, omega-7 og omega-9, som findes naturligt i fisken. Produktet er kontrolleret for miljøgifte, og har ikke gennemgået en kemisk proces, der har ændret på fedtstoffets struktur. Det har endvidere den særlige fordel, at fiskens naturlige indhold af omega 6-, 7-, og 9- fedtsyrer bevares.
Lidt om essentielle fedtsyrer
Fedtstoffer er flere ting. Lige som der findes usunde fedtstoffer, er nogle også livsvigtige eller essentielle. Sidstnævnte essentielle fedtsyrer har betegnelsen Omega foran et 3-tal og et 6-tal. Dette tal henviser til placeringen af den sidste dobbeltbinding i den kæde af kulstofatomer, som indgår i fedtsyremolekylet. Kroppen kan ikke selv danne disse fedtsyrer, men skal have dem tilført. De er derfor lige så vigtige for vores liv og sundhed, som naturens vitaminer og organisk bundne mineraler.
Kroppen bruger fedtsyrerne til mange ting. De indbygges i cellevægge, de fremmer optagelsen af fedtopløselige vitaminer, de er nødvendige for omsætningen af fedt i kroppen, for ilt-optagelsen, kredsløbet, energi-produktionen, immunforsvaret, hjernefunktionen og herunder vores psykiske velbefindende. Fedtsyrer nærer, fugter og revitaliserer også vores hud. Faktisk er det sådan, at jo ældre vi bliver, desto dårligere bliver kroppen til at danne andre nødvendige fedtsyrer ud fra de essentielle.
Omega 7 og 9 fedtsyrer
Kroppen kan selv danne omega 7 (palmitoleinsyre) og 9 (oliesyre), men evnen daler med alderen og ikke sjældent hos kvinder efter overgangsalderen. Disse fedtsyrer kan derfor i nogle sammenhænge betragtes som essentielle. Omega 7 og 9 er med til at holde vore blodårer elastiske og er vigtige for hud og slimhinder. Omega 7 findes normalt ikke i kosttilskud, men denne fedtsyre har betydning for fordøjelse og urinveje. Denne type fedtsyre indgår endvidere i hudens eget fedtstof, hvorfor tilskud kan styrke både hud og
slimhinder. God til sarte slimhinder, og findes derfor i flere kosmetiske produkter. Kilder til omega 7 fedtsyrer er f.eks. sesamolie, macadamianøddeolie og i frugten fra planten havtorn. Kilder til omega 9 fedtsyrer er især olivenolie og rapsolie.
PQiForte - Energi og overskud
QiForte er specielt sammensat for at styrke kroppen og forebygge/
behandle træthed og give energi.
En to-trins raket
QiForte er sammensat af naturens vitaminer, organisk bundne mineraler samt urter, der på hver deres måde har betydning for kroppen energiniveau. QiForte angriber træthed på to måder. Dels ved at give kroppen her-og-nu-energi, men også ved at styrke lever og fordøjelse (detox), som kan gavne ved kronisk træthed.
Urterne i QiForte virker på træthed fra flere vinkler og forstærker hinandens effekt. QiForte virker alene, men kan med fordel tages sammen med MultiForte, OsForte eller fiskeolie, der indeholder Omega 3-6-3-9, som f.eks. LipoForte.
Man mærker virkningen af QiForte efter kort tids anvendelse. Indeholder C-vitamin og niacin samt artiskokblade, marietidsel, mælkebøtteblade, gurkemeje, russisk rod, Panax-ginseng, brændenælde, grøn ter, guarana, schisandra og maté.
Naturens pep-pille
Ingredienserne i QiForte findes alle i naturen. Det er overvejende en blanding af urter, der både virker opkvikkende og som styrker kroppen på længere sigt, således at kroppens egen energi vender tilbage efter nogen tids indtagelse af QiForte.
Sørg for at tage QiForte ved middagestid. Derved fås det ekstra drive, som de fleste mangler sidst på dagen.
Sådan virker QiForte
• Vitaminer til kredsløbet
• Urter til lever og fordøjelse
• Energigivende urter
• Regulerende (Adaptogene) urter
OsForte Kalk - Råstærke knogler!
Navnet OsForte kender du. Det er synonymt med kalktilskud af højeste kvalitet. Kalk er det mineral, vi har brug for i størst mængde, men for at optages og udnyttes optimalt bør det samvirke med andre mineraler og vitaminer, som derfor er tilsat dette organiske næringstilskud. OsForte ligner ikke en almindelig kalktablet – i hvert fald, når man kikker på indholdet. Det er den heller ikke.
Ikke alene indeholder OsForte letoptageligt organisk kalk og naturligt D-vitamin. OsForte indeholder også de relevante næringsstoffer, som kroppen anvender, når kalken skal indbygges i knoglevævet. Alle mineralerne er organisk bundne, og vitaminerne er naturidentiske. Derudover indeholder OsForte urterne agerpadderok, brændenælde og rød vindrueskal, som bl.a. bidrager med vigtige sporstoffer i form af organisk silicium og bor samt sunde plantestoffer kaldet proanthocyanidiner.
Den livsvigtige kalk
Kalk er et livsvigtigt grundstof, og vores krop har brug for kalk til rigtig mange ting. Faktisk er kalk det mineral vi har brug for i størst mængde. Det samlede daglige behov hos voksne ligger et sted mellem ca. 900-2000 mg daglig alt efter livsstil. Aldrig kun kalk. En almindelig kalktablet eller to hver dag er ikke tilstrækkeligt til at afhjælpe kalkmangel i kroppen. Situationen er nemlig den, at nok er kalk vigtigt, men kalk taget alene er praktisk taget aldrig løsningen på kalkmangel.
Samvirkende kalk
For at blive optaget og udnyttet de rigtige steder i kroppen samvirker kalk med en række andre mineraler og vitaminer. Det er dette princip, der udnyttes i OsForte, som består af letoptagelige og organisk bundne mineraler, sporstoffer og vitaminer afstemt i det rette forhold. I OsForte er hovedingrediensen naturligvis letoptagelig kalk, dvs. Ren calciumcitrat. Den er ydermere tilsat magnesium samt mineralerne zink, mangan og kobber. Derudover er den tilsat C-vitamin, D-vitamin, K-vitamin og B6, som alle er af særlig betydning for knoglerne samt tre udvalgte urter.
Supplerende tilskud
OsForte kalk kan med fordel suppleres med Multiforte multivitamin,hvis man ønsker et fuldt dækkende tilskud.
|